Stilhedens fængsel

Hvis bare. Det kunne være sådan altid. Stille. Udenfor. Indeni. Fryse tiden og sætte alt i stå. Sådan her.

Støjen. Larmen. Bare en hvisken. Al forstyrrelse får mig til at søge ind i den absolutte stilhed igen.

Han spurgte mig. Kan du ikke være stille?

Tænkte, at stilhed er tavshed. Ingen lyd. Ingenting. Fastfrosset. Mennesker der holder øje med hinandens tavshed. Stilleleg som barn. Biblioteket. Tystheden når sneen ligger tungt om vinteren. Fravær af støj. Ingen biler. Ingen musik. Alt er klinisk fjernet. Akustisk renset. Ørepropper. Alt dæmpet af vat. Lyddødt som med æggebakker i et lydstudie. Der hvor der ingen resonans er. Det modsatte af at tabe en bog i en kirke. At høre stilheden, hvor der ikke eksisterer lyde. Som der, hvor jeg skæver til dem der larmer og ønsker dem et andet sted hen. Her er stille. Sådan er det.

Han grinte. Dette er stilhed. Rungende latter og dansende børn. Som vandet, der søger hen hvor der er brug for det. Elegant.