Anerkendelse

Tænker at anerkendelse er endnu et af de fænomener, som både er hjælper og begrænser. Ligesom vanen, der hjælper med det trivielle hver dag og begrænser mig i at se klart og åbent i det daglige trivielle.

Hjælper med at sprede omsorg, kærlighed og nærvær.

Begrænser udfaldsrummet for adfærd, når lykken pantsættes i blind jagt på anerkendelse.

Tænker at anerkendelsen kan reduceres til en bytte-økonomi mellem mennesker. Bliver til en binding, som låser relationer, der starter med et kys og ender med en sutteklud.

Som en logrende hund står jeg endnu herude og banker på. Og prøver helt simpelt. Forstå mig. Se mig. Synes du om mig? Sig mig hvad jeg skal ændre, for at jeg er, som du ønsker. Hvad skal jeg mene for at være med?