I virkeligheden har jeg ikke brug for så meget, som jeg tror på. Stilhed er alt, jeg behøver, for at mærke. Jeg er til.
Når tomhedens fylde får lov til at indtage rummet. Så husker jeg, hvem jeg er.
Hvorfor er det, at jeg gør det jeg gør? Jeg har glemt, hvor jeg kom fra. Jeg kan ikke længere forstå, hvorfor jeg skal gøre det jeg gør, på den måde de beder mig om.
Det er som om, at der er lagt lag på lag ovenpå et spinkelt argument, som måske ikke [...]
Kan du møde mig med et nyt og friskt sind, som var det første gang, vi mødtes?, spurgte han.
Et råb dybt nede fra fremkalder angsten om at alt går i stykker, hvis jeg trækker stikket ud. Dernede hvor alle billederne kommer fra.
Hvis bare. Det kunne være sådan altid. Stille. Udenfor. Indeni. Fryse tiden og sætte alt i stå. Sådan her.
Elegant. Uden at tænke over hvorhen og hvorfor. Glider det af sted. Over og under sten. Omsvøber fisk. Omsvøber luftboblerne.
Som det står der. Stille og uden at gøre væsen af sig. Tænker jeg.
Træet er fyldt med stilhed. I kronen. I stammen. I rodnettet. Står der og pulserer stilhed.
Tænker at anerkendelse er endnu et af de fænomener, som både er hjælper og begrænser. Ligesom vanen, der hjælper med det trivielle hver dag og begrænser mig i at se klart og åbent i det daglige trivielle.
Hvis der ikke var det hul, der opstod dér ud af det blå, så ville det bare ha’ været en lang ørkenvandring.
Bekymringer tårner sig op i højder, hvor de ikke kan ånde. De transformeres til angstfyldte scenarier.
I de højder hvor bjerget hører hjemme, kan stilheden indfinde sig, som om den aldrig havde gjort andet.
Stilheden er at hænge overfrakken der, hvor den hører hjemme. Det er som at lade frakken få sin hvile der, hvor den bedst får sin hvile.
Foran mine øjne udspiller sig en virkelighed med så stor livagtighed, at jeg næsten tror, den er sand.
Jeg forsøger dagligt at slippe ud af den vildfarelse,
at det, jeg drømte, er en drøm,
og det jeg ser,
mens jeg er vågen,
er virkeligt.
Alle ved at alle er fordi alle er unikke.
Derfor ifører alle sig de samme klæder som få har fortalt er det rigtige for alle.
Under undersøgelserne ligger vi du og jeg. De er med til at gøre verden mere forståelig. Så meget komplekst bliver med et trylleslag overskueligt. Og se hvor det kan bruges.
I mellemrummene gemmer sig alt det der ikke lader sig tælle.
Indsigt. Glæde. Lykke. Længsel. Lettelse.
Så skrøbeligt et liv kan se ud. En enkelt fejl kan få det hele til at styrte sammen. Alt er optimeret til det yderste. Der er intet rum for uforudsete hændelser.
Stilheden nulstiller paraderne. Forhærdelsen. Afmålt kølighed. Nå-heden til overflod.
Stilheden indeholder svaret på bønnerne. Om frihed. Klart syn. Stressfri tilværelse.
